I Bioshock vil du opdage et forunderligt univers, som foregår tilbage i 60’erne, i en by undervands. Spillet blev oprindeligt udgivet til Xbox og PC, men har nu indtaget vores fantastiske Playstation 3. Er du til superkræfter, seje våben, en uhyggelig og fantastisk historie, så er Bioshock noget for dig. Spillet er banebrydende, og nærmest i en klasse for sig selv. Læs mere, for at finde ud af hvorfor!

Titel: Bioshock
Release dato: 24 Okt. 2008 (ude nu) 
Udvikler: 2K Boston/2K Australia/2K Marin
Antal spillere: 1 spiller

Historie

Efter et flystyrt, svømmer du op til overfladen af vandkanten, og opdager at du er den eneste der overlevede styrtet. Det er mørkt, og der er intet at se i miles omkreds, bortset fra det store tårn der står lige foran dig. Tårnet ser ret uskyldig ud, og man får også et ret idyllisk indtryk af velkomsthallen. Men faktisk viser det sig at være alt andet end idyllisk. For at komme tilbage til omverdenen, må hovedpersonen komme i kontakt med nogen, og derfor fordybe sig i den underjordiske by, Rapture. Efter man bliver sænket ned til byen, opdager man de uendelige mange problemer som byen har medført. Rapture var designet til store kunstnere, forskere og industrielle arbejdere. Byen skulle være et utopisk/ideel samfund, men med tiden og den teknologiske udvikling, har det udviklet sig til et dystopisk samfund. Historien i Bioshock er gennemført, og har en uhyggelig stemning, som gør historien og gameplayet mere troværdigt.

Gameplay

Efter at ha opdaget Raptures dystopiske samfund, må man bekæmpe fjenderne der står i vejen for dig. Disse skurke er genetisk muterede, og for at bekæmpe skurkene i Rapture, må man tage Raptures egne midler i brug – nemlig Plasmids. Plasmids er dét man i dag vil kalde superkræfter eller magi. Man kan købe sig mange plasmids, som hjælper én igennem banerne. Af kræfter/magi kan nævnes Telekinese (at flytte ting ved tankens kraft), Incinerate (at sætte ild til folk og objekter), Winter Blast (at fryse folk og objekter), Electro Bolt (at lamme fjender med elektricitet) samt mange mange flere. Disse plasmids gør Bioshock til noget helt specielt.
Styringen i Bioshock fungerer rigtig godt, dog kræver den lidt tilvænning. Spillet fungerer godt som First-Person-Shooter, og man står ikke og mangler en mus og et tastatur, fordi styringen er så nem.
Et stort element i Bioshock, er at man har så mange muligheder. Man kan vælge at gå direkte til sagen, eller at udforske hvert eneste rum på hver eneste etage, for derfor at finde små frynsegoder og opgraderinger, og endda hacke kameraer og security robotter. Desuden kan både våben og plasmids opgraderes, og dette er også helt op til dig selv hvordan. I Bioshock vil du møde store fjender, kaldet Big Daddy, som også lever godt op til navnet. De kan være fandens svære at slå ud, men til gengæld er der godter hvis man klarer den. Efterfulgt de store Big Daddies, følger nemlig små Little Sisters, som er små muterede piger. Her har man også et valg, nemlig at redde pigerne (rescue), ved at gøre dem normale, eller at dræbe pigerne (harvest), for at få maksimalt ADAM. ADAM er det materiale der gør at man kan opgradere sine plasmids yderligere. Her er det også op til én selv, hvad man vælger. Men éns valg kan have konsekvenser…

Grafik

Bioshock er vildt detaljeret, og flot rent grafisk. Man kan se at der er brugt tid på hvert enkelt objekt, og derfor virker miljøet helt realistisk og troværdigt. Samtidigt er stemningen i Rapture gennemført. Den uhyggelige dystopiske stil ses hele vejen igennem, og man kan også sagtens se at historien foregår tilbage i 60’erne. Rent grafisk er der ikke meget at sætte fingre på, udover de langsomme loadetider der nogle gange er på textures. Dette sker dog oftest kun i forbindelse med at man lige har loadet et gemt spil. Derudover er Rapture flot detaljeret.

Lyd/audio

Lyden og stemningen i Bioshock er også med til at fuldføre stemningen. Stemmeskuespillet er realistisk, og fjenderne virker også uhyggelige når de snakker. Til tider vil man få chok i spillet, også pga. den gode lydside. F.eks. vil man på et tidspunkt stå og samle gadgets op fra et bord, hvorefter man kigger op og ser en stor skygge på væggen foran én. Man vender sig om, og ser en klam fjende der prompte siger ”Hellloooooo”, i en ufattelig klam og gyselig stemme. Lydeffekterne i spillet er også gode, og ved brug af plasmids, vil man især lægge mærke til lydeffekterne. Når man skyder is, ild, stød, insekter og andet ud af hånden, vil effekten passe dertil, og de virker rigtig realistiske. Et andet element på lydsiden er musikken. Musikken virker stemningsfuldt, og formår at skrue op for tempoet i stressede situationer. Desuden vil man på caféer og spisesteder i Rapture høre jazz og blues musik, som virkelig gør at man fornemmer tiden spillet foregår i.

Konklusion

Bioshock er helt klart nyskabende, og måske endda i en genre for sig selv. Spillet er en ener, og er i en klasse for sig selv. Historien er uhyggelig og fantastisk gennemført, og er ikke set lignende i andre first-person-shooters. Historien er nok dét element i spillet der er banebrydende, og som fungerer bedre end nogensinde før set i skydespil. Her er både grafik og lyd med til at understøtte og forstærke historien, og derved gøre den mere troværdig. Der er mange muligheder i spillet, og så bestemmer man selv om man vil god eller ond i situationer, hvor man får valget. Spillet mangler faktisk kun en multiplayer del, fordi det bare kunne være sjovt at rende efter sine venner med plasmids. Dog skulle vi på senere tidspunkt få Challenge Rooms, der skulle forlænge levetiden en smule.
Til slut kan det siges at hvis man er til skydespil blandet med uhygge, magi/superkræfter, en fantastisk historie, en masse valgmuligheder og en smule moralprædiken, så er Bioshock det bedste svar på markedet pt.

  Bioshock Trailer

Kommentarer (0)